Review

ZOWIE HAMMER

Skrevet af Sonax 28-12-2009 21:17

Dybdegående review af ZOWIE GEARs første headset; HAMMER






Indpakningen:

ZOWIE HAMMER kommer i flot indpakning, som giver et rigtig godt førstehåndsindtryk. ZOWIE HAMMER føles en smule anderledes end traditionelle hørebøffer, da det ikke har den samme form som "alle andre" headsets - men dette er en del af HAMMERs charme, og noget af det der gør headsettet unikt.
Udover ZOWIE HAMMER medfølger en forlængerledning, 2 ekstra hørebøffer, så man kan vælge imellem stof eller "pleather". Der medfølger ingen drivers, manualer eller lignende.



Produktet:

Hvor andre headsets godt kan føles store og klodsede på hovedet, sidder ZOWIE HAMMER sidder rigtig og komfortabelt. Jeg følte mig fra starten af i ét med ZOWIE HAMMER, hvilket måske kan lyde lidt mærkeligt, men det vejer stort set ingenting og føles meget behageligt.
Der er mulighed for at justere længde og bredde af headsettet, så man skal ikke bekymre sig om, at det ikke passer til netop dit hoved. Det er også meget elastisk, og virker rigtigt holdbart og robust.

De to pleather hørebøffer, der sidder på headsettet fra start af, virker rigtigt godt, og lukker en god del af dine omgivelsers lyde ude. Der medfølger også to puder i stof, som jeg synes virker en smule mere behagelige, og giver bedre luftcirkulation, hvis man har tendens til af svede rundt om ørene. Stofpuderne isolerer ikke lyden ligeså godt som pleather puderne, men de har begge deres egne kvaliteter.

ZOWIE har valgt at udstyre HAMMER med en volumekontrol, hvor det er dejligt nemt at justere lydstyrken, samt tænde og slukke for mikrofonen.
Mikrofonen der sidder på ZOWIE HAMMER er også meget utraditionel. De har valgt at bruge en "boom-mic" type, som man bl.a. kender fra de gamle pilot-headsets. Det kan virke ret overkill til at starte med, men efter lidt tilvænning fungerer det faktisk rigtigt godt. Mikrofonen giver rigtig god lyd, og man kan blive nødt til at nedjustere volumen på ventrilo, da der er god slagkraft i mikrofonen.



Testen:

Det allerførste jeg lægger mærke til, er, at HAMMER afgiver meget bass som man lige skal vænne sig til. Det virker lidt som at sidde i en biograf med god surround.
Diskanten derimod fremkommer meget skarp, men virker ikke ubehagelig. Man får en meget tydelig og klar fornemmelse af hvor modstanderen er.

Jeg er personligt meget imponeret over lyden som HAMMER fører ud i mine ører, det lyder måske mærkeligt, men det får et spil Som Counter-Strike til af virke meget mere realistisk, dog uden at ødelægge den nuværende oplevelse du har af spillet.

Mikrofonen er yderst stabil og tager hensyn til hvordan lyden kommer i dine venners ører. Jeg testede mikrofonen i Ventrilo, hvor dem jeg snakkede med sagde, at lyden var blevet bedre og mere tydelig end mit gamle headset (Sennheiser PC350 /red.) hvilket for dem var super dejligt, da stemmen der kom ud var meget behagelig. Mikrofonen er uni-directional og udelukker lyde omkring dig, så din stemme går rent igennem.

ZOWIE HAMMER giver mig akkurat samme oplevelse i musik og film, hvor jeg får fornemmelsen af, at det er et højkvalitets produkt jeg sidder med. Lyden er skarp og bassen virker perfekt. I film giver det nærmest en fornemmelse af surround sound.



Vurderingen:

ZOWIE GEAR er en relativt ny spiller på markedet, men de er kommet rigtig godt fra start. HAMMER er et rigtig godt eksempel på, at ZOWIE er godt med på markedet. De har i hvert fald formået at ramme mit hjerte med dette fantastiske headset, og dette på trods af, at jeg har brugt det langt dyrere PC350 fra Sennheiser.

HAMMER skiller sig ud på sit design som kan virke lidt retro. Det er ikke det pæneste design, men personligt vil jeg hellere gå på kompromis med designet end med lyden og kvaliteten. HAMMERs spøjse form og udseende er muligvis skyld i, at det også er et af de mest robuste builds på markedet i dag. Det kan klart anbefales!

Jeg giver ZOWIE HAMMER 9.0 point, for et unikt og gennemført headset.


#3 Trinac 20-04-2010 10:50
Nice review Sonax. Virkelig awesome :D.
Men hvorfor skifte PC350 ud? Den er jo VILD til LAN - tror næppe at zowie hammer er, eller :)?
#8 SoNax 20-04-2010 23:51
Jeg siger ikke man skal skifte noget ud, jeg siger bare at zowie hammer er en god mulighed, for et andet valg.

Jeg ville vælge hammer.
Never argue with an idiot
#9 staqe 01-06-2010 00:13
den er også mega nice:D

[ 1 ]