Cashville sættes i gang
Skrevet af WaizteD
30-05-2010 20:49
Divisionerne er på plads, og Cashville-ligaen er klar til at gå i gang.
En ny stor Source-liga har set dagens lys, og i den kan man finde på en masse danske, men også en stor del udenlandske hold. Ligaen startede med en kvalifikation i form af et gruppespil, for at inddele holdene i 2 divisioner. De 2 divisioner er sat på plads, og holdene er nu klar til at gå i gang. Kampene bliver spillet mandag den 31. maj. Nogle af kampene kan dog være rykket til onsdag den 2. juni.
Umiddelbart ligner det en travl aften, da der er planlagt intet mindre end 48 kampe fordelt udover 3 timer. For mange lyder det måske som en uoverkommelig opgave at holde styr på, men efter at have set gruppespillet blive afholdt med samme antal kampe, er jeg sikker på, at Cashville nok skal klare aftenen uden de store problemer.
En kampplan for begge divisioner, samt stillingen på begge kan du finde på linksne herunder.
1. division kampe
1. division stilling
2. division kampe
2. division stilling



